|
Miljøet I Energistyrelsens principgodkendelse fra 1999 blev der bl.a. stillet krav om at udarbejde en vurdering af virkningerne på miljøet - en såkaldt VVM-redegørelse. Der hersker ingen tvivl om, at naturen ved Blåvandshuk og langs den jyske vestkyst generelt er storslået og helt unik. Det at opstille et teknisk anlæg i dette miljø er derfor blevet vurderet nøje. Fra perioden februar 1999-maj 2000 blev miljøet ved Horns Rev undersøgt. Der blev igangsat store og omfattende miljøundersøgelser for at beskrive den marine fauna. Beskrivelserne blev sammenholdt med det tekniske anlæg, dvs. havmølleparken, transformerstationen og kabeltraceen til land. |

|
Miljøundersøgelserne pegede ikke på nogle specielle forhold, der udelukkede opførelsen af denne demonstrationshavmøllepark ved Horns Rev. Bygherrerne modtog derfor miljøgodkendelsen i foråret 2001. Miljøovervågningsprogram Elsam har allieret sig med danske eksperter, der er specialiseret inden for disse områder. Der igangsættes nu et stort miljøovervågningsprogram, der skal belyse de mange miljøaspekter, som på den ene eller anden måde er specielle for Vadehavet eller for Horns Rev. Undersøgelser, som sammen med en teknisk og økonomisk vurdering er de brikker i puslespillet, der bliver medafgørende, når man i de næste år skal vurdere, om Danmark skal fortsætte med udbygningen af vindkraft på havet ved Horns Rev og i de danske farvande generelt. Synlighed
|