Drift og vedligehold

Efterhånden som møllerne blev færdigmonterede jvf. opstillingsplanen, påbegyndtes elproduktionen fra parken, Den første mølle i parken gik i drift den 29. juli 2002 og alle møllerne var i drift den 11. december 2002.

Havmølleparken fjernovervåges fra land. Ved designet af møllerne er der lagt vægt på at begrænse behovet for service på møllerne mest muligt. Det vil dog være nødvendigt at gennemføre 2 årlige serviceeftersyn på hver mølle. I forbindelse med serviceeftersynene sejles serviceteknikerne ud til møllerne, eller transporteres til møllen ved hjælp af nedfiring fra helikopter.

Af hensyn til skibs- og flytrafik afmærkes møllerne med markeringslys.