Risiko og økonomi

Vindmølleparken opføres på kommercielle vilkår, men da projektet rummer en række tekniske og økonomiske satsninger er der aftalt specielle afregningsregler for el produceret fra parken.

Elproduktionen fra de 80 vindmøller indgår i elmarkedet som uprioriteret produktion, hvorved man undgår at øge andelen af prioriteret produktion, der for tiden er på godt 46%.

Foruden "Vedvarende Energi-beviser"* (VE-beviser) er projektet garanteret en pris på 33 øre/kWh for elproduktion i et antal fuldlasttimer, svarende til ca 10 års produktion. Efter udløb af fuldlasttimerne, hvilket forventes at ske efter ca. 10 år, bortfalder alle pristillæg, og produktionen fra Horns Rev afregnes på markedsvilkår. VE-beviserne, der gives i hele mølleparkens levetid,  forventes at kunne handles til en værdi på mellem 10-27 øre pr kWh.

Med afregning efter disse regler bliver produktionen fra Horns Rev møllerne afregnet med den laveste afregningspris for vedvarende energi, der indtil nu er set i Danmark.

* VE-beviser er et finansielt værdipapir, der afhængig af salget af el kan omsættes på en børs for handel     med VE-beviser. Således opnår VE-producenten en supplerende indtægt for VE-elektricitet.

 


Ill.: Tunø Knob