Opstillingen

Opstillingen af 80 møller med fundament og kabelforbindelse, på et så vejrmæssigt udsat sted som Horns Rev, var en stor udfordring, som krævede omhyggelig planlægning ned til mindste detalje.

1 Først placeredes fundamentet, som er et rundt stålrør med en diameter på ca. 4 meter. En rambuk, der er placeret på en pram med støtteben, slog stålrøret ca. 25 meter ned i havbunden.
2 Derefter blev møllerne monteret ved hjælp af store specialbyggede fartøjer med nedsænkelige støtteben. En kran på fartøjerne løftede møllerne på plads.
3 Gennem kabler i havbunden blev møllerne forbundet til den havplacerede transformatorstation, som opsamler den producerede elektricitet.
4 Et nedspulet søkabel forbinder transformatorstationen med det overordnede elnet i land.
 

Se også nyhedsbrevene for en beskrivelse af opstillingsforløbet

 

Vigtige begivenheder i Horns Rev projektet

V80/2 MW prototypemølle opstillet  i Tjæreborg 5. december 2001
Første fundament ankommer til Esbjerg Havn 13. februar 2002
Første fundament rammet ned 30. marts 2002
Eltra's transformermodul placeres på Horns Rev 16. april 2002
Første mølle opstillet 7. maj 2002
Første kabel nedlagt i parken  19. maj 2002
Første mølle i drift 29. juli 2002
Overgangsstykke monteret på sidste fundament 3. august 2002
Sidste mølle opstillet 21. august 2002
Sidste kabel lagt mellem møllerne 23. august 2002
Vingehavari på V80/2 MW prototypemølle opstillet i Tjæreborg 4. november 2002
Alle møllerne idriftsat 11. december 2002